Spilleautomaternes historie – fra enarmet til videoslot

Spilleautomaten har mere end hundrede år på bagen og har været populær siden dens opfindelse. Den er gået fra at være en mekanisk maskine til at være helt eller delvist digital. Men den lever i bedste velgående.

Som det kære barn, den er, har den selvfølgelig også reddet sig et kælenavn, som de fleste kender, nemlig enarmet tyveknægt. Enarmet fordi de oprindelige maskiner havde et håndtag på den ene side af maskinen, der skulle trækkes i, når der blev spillet. Og tyveknægt fordi maskinens formål jo var at stjæle spillerens penge.

Mange maskiner har fortsat den dag i dag det velkendte håndtag på den ene side. Men på de mere moderne maskiner kan det hele klares ved et tryk på en knap.

 

Spilleautomaterne betaler din gevinst i rede penge

Der blev opfundet nogle meget enkle og mekaniske pokermaskiner, hvor gevinsten var forskellige genstande. En mand kunne slå pokermaskinen og få en cigar eller lignende som præmie. Men i 1897 i San Fransisco skabte Charles Fey den første enarmede tyveknægt. Det, der adskilte hans maskine fra de tidligere udgaver, var, at gevinsten blev udbetalt i rede penge. Gevinsterne var derfor de mønter, som andre spillere havde puttet i den.

Maskinen var opbygget som mange spillemaskiner stadig er det den dag i dag. Den bestod af tre hjul, og hvert hjul havde 10 forskellige symboler påtrykt. Spilleren kastede en mønt ind i maskinen og trak i håndtaget, der fik hjulene til at dreje rundt. Tre ens symboler gav så en gevinst, og der var også en indbygget jackpot, der blev udløst, hvis spilleren fik tre klokker.

Denne “Bell automat”, som den blev kaldt, blev rigtig godt modtaget af mange saloon-ejere allerede ved den første fremvisning, og den automat, som Charles Fey havde fremstillet, satte standarden for alle fremtidige spilleautomater.

 

Spilleautomaten var en succes – trods gambling var ulovligt

Mange steder i USA, inklusive Californien, var gambling forbudt. Det forhindrede dog ikke ejerne i at anskaffe disse maskiner. De udbetalte fortsat gevinsterne i penge, men gevinsternes størrelse blev i stedet på kreativ vis anført i, hvor mange øl vinderen kunne købe for gevinsten.

Senere blev der også fremstillet maskiner, der udbetalte møntefterligninger, der mindede om jetoner, der efterfølgende kunne veksles. Men der var også maskiner, der udbetalte gevinsten i form af tyggegummi. Maskinerne blev også brugt fra starten af i casinoer i Las Vegas. De var især populære hos mange kvinder, og det betød, at deres mænd frit kunne bevæge sig hen til pokerbordene.

Huset tjente rigtig godt på disse maskiner. De første af slagsen gav huset et overskud på 25 procent af omsætningen. Med tiden blev designet ændret, og hvert hjul fik nu tyve felter i stedet for ti. Der blev også tilføjet de frugter, som anses for at være klassiske, når det kommer til spilleautomater.

 

Spillemaskiner bliver elektromekaniske

I mange år var alle spilleautomater rent mekaniske. Ved store gevinster var det nødvendigt, at der kom hjælp udefra, når mønterne skulle ud til en spiller. Men i 1963 udviklede firmaet Bally den første spilleautomat, der var elektromekanisk. Maskinen hed Money Honey og blev lige som den første maskine en øjeblikkelig succes.

Det, den kunne, som de mekaniske manglede, var at udbetale op til 500 mønter på en gang. Af sig selv. Der var ikke længere det samme behov for assistenter, der skulle hjælpe til. Det  åbnede en verden af muligheder og satte for alvor gang i udviklingen af spil.

Den elektromekaniske udgave førte til den første videodrevede maskine. Den kom på markedet i 1976 og var reelt et fjernsyn med et tilkoblet keyboard, hvor der kunne spilles fra. Det markerede starten på alle de maskiner, der findes fysisk rundt omkring i dag.

Samtidig åbnede de nye landvindinger op for muligheden for bonusspil – en feature, som mange tager for givet i dag. Får du en særlig kombination, vil der dukke et helt nyt spil op på din skærm. Nogle gange deles skærmen i to, andre gange fungerer det som et link, der automatisk sender dig videre, så du kan spille det nye spil.

 

Spilleautomaterne bliver populære i Danmark

Spillehaller begyndte at skyde op rundt omkring i verden – og også her i landet. Spillemaskinerne har, siden de blev opfundet, været de mest populære. Der er som hovedregel ingen komplicerede regler, der er ikke længere et tungt håndtag, der skal trækkes i, og du er ikke i tvivl om, hvornår du vinder og hvad, du vinder.

Alle tivolier rundt om i landet med respekt for sig selv havde mindst en spillehal. I det lidt dunkle rum var der maskiner med masser af lys og lyd. Der var rækker med ens maskiner, og der var maskiner, der havde andre motiver eller helt eget tema.

Til trods for, at spilleautomater nu kan findes rent elektronisk på nettet på mange spilsider, så er det på ingen måde svært at finde en spillehal eller bare et værtshus, der har en eller flere maskiner stående.

 

Find de bedste spilleautomater online

Spilleautomater er lige så moderne som alt andet. Det er blevet til spændende computerspil med temaer og historier, hvor de forskellige bonusspil fungerer som at finde en hemmelig bane i et spil. Der gøres rigtig meget ud af at udvikle de spilleautomater, du kan spille online. Teknologien er til det, og udviklerne forstår at bruge den.

I dag har du samtidig muligheden for at spille de mest spændende og innovative maskiner fra din computer, din tablet eller fra din telefon. Den oprindelige spillemaskine er blevet interaktiv, der er mange spændende bonusspil, og der er gjort rigtig meget ud af den levende grafik og en spændende historie. Er du er i det nostalgiske hjørne, kan du også finde de helt klassiske spil og gå efter frugterne og klokkerne.

Alle de danske udbydere har spilleautomater, og der er mange forskellige af slagsen. Det er nemt at finde sine favoritter, for der er gjort meget ud af de forskellige spil. Men det bedste er, at er der store krav fra spillemyndighederne, og det betyder at samtlige maskiner skal diske op med en vis udbetalingsprocent.